Københavns første cykelpolitik: Pionerarbejde for mere cykling og bedre transportkvalitet
I 2002 udgav Københavns Kommune for første gang en samlet cykelpolitik for perioden 2002-2012, der samlede kommunens visioner og planer for at styrke cykeltrafikken. Politikken satte ambitiøse kvantitative mål som at øge andelen af cykelpendlere fra 34% til 40%, halvere ulykkesrisikoen og forbedre tryghed, hastighed og komfort. Dette blev opnået gennem ni konkrete indsatsområder og et tæt samspil med cykelregnskaber for at måle fremskridt.
Baggrund
Artiklen “CYKELPOLITIK – for første gang” fra Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 beskriver, hvordan Københavns Kommune tog et nyt greb om cykelpolitikken. Mens cykeltrafikken faldt i resten af Danmark, steg den i København takket være målrettet indsats. Politikens kerne var transportkvalitet, der omfatter sikkerhed, tryghed, rejsehastighed, sundhed, komfort og oplevelse for at gøre cykling mere attraktiv end bil eller kollektiv trafik.
De fem hovedmål var:
- Øge cykelpendling til arbejde fra 34% til 40%.
- Reducere risikoen for skade eller død med 50%.
- Øge andelen, der føler sig trygge på cyklen, fra 57% til 80%.
- Forbedre rejsehastighed på ture over 5 km med 10%.
- Sikre, at max. 5% af cykelstierne har utilfredsstillende belægning.
Ni indsatsområder dækkede alt fra etablering af cykelstier og grønne ruter til bedre kryds, parkering, vedligeholdelse, renholdelse og kampagner. Cykelregnskabet, udgivet hvert andet år siden 1995, monitorerede fremskridt via nøgletal, cyklisters holdninger og måltal. Undersøgelser viste stigende tilfredshed, men udfordringer med kapacitet på overbelastede stier og parkering i Indre By.
Politikken adresserede også, hvordan man fik flere til at cykle: Fokus på tryghed for skeptikere, der ofte nævner utryghed som barriere, og kampagner som “Cykel til arbejde” for at overbevise bilister og kollektivrejsende.
Fremtidsudsigter
Københavns cykelpolitik fra 2002 lagde grunden for byens position som verdens førende cykelby i dag, med over 40% cykelpendling og fortsat investeringer i superhighways, grønne bølger og integreret mobilitet. Den viste, hvordan kvantitative mål og regnskaber kan drive bæredygtig transport fremad, og inspirerer stadig globale initiativer. Fremtiden peger mod endnu mere integration med elcykler, cargo-cykler og klimaneutrale byer, hvor lignende politikker skal imødekomme voksende trafiktall og klimakrav.